Kongen

In: English and Literature

Submitted By Delletk
Words 1045
Pages 5
Happy Birthday, 1951
Section B

Write a summary of Happy Birthday, 1951 in about 150 words.

"Happy Birthday, 1951" is a short story by Kurt Vonnegut. The main characters in the short story are a man and a boy. We are told that a refugee woman left her baby by the old man and then she never came back - That's how the man got the boy. The man doesn't know something about the boy and that's why they are choosing a day to celebrate the boy's birthday. As a birthday present the man wants to take the boy to a place without war. On their way to the place, they talk about the color of different uniforms when they see four soldiers. When they arrive, they eat their lunch, close their eyes and sleep for a while. In the end of the story, we are told that the man wakes up and discovers that the boy is gone.
Different thoughts go through the man's head and those are interrupted by the boy when he says "Gotcha!"
Characterize the boy and the old man.
The two main characters in the short story are the boy and the old man. The old man in the short story feels that he hasn't been a good father, which is expressed different places in the story, such as: "I haven't been a good father, letting you go without birthdays this long… You're entitled to one every year, you know, and I've let six years go by without a birthday. And presents, too. You are supposed to get presents." (7. 30 - 32)
The old man does not like the war and he does not like the soldiers. Every time the boy talks about something which has to do with the war, the old man gets a bit sad and upset. The old man does not want that the boy talks about war and things like that, which is shown here:
"… He cut the sentence short. "It's all nonsense," he said, almost sharply. "It's all meaningless, and today we're going to forget all about is. Of all days, on your birthday, you shouldn't be thinking…...

Similar Documents

Dash

...”Springfyrene”. Dette eventyr handler om tre springfyre, ved navn Loppen, Græshoppen og Springgaasen. Udover dem er der en konge og en prinsesse. Eventyret handler om hvem af de tre springfyre der kan hoppe højst. Hvor kongen har lovet vinderen sin datter. Loppen var den første der hoppede og han hoppede så højt, at ingen kunne se ham. Græshoppen var den næste, og hoppede halvt så højt som Loppen. Men Græshoppen sprang kongen lige i ansigtet. Til at starte med stod Springgaasen stille, men da han endeligt sprang, så sprang han skævt hen i skødet på prinsessen. Hvor kongen så gav prinsessen til Springgaasen og sagde til hele befolkningen, at springet til prinsessen er det højeste spring. Loppen husker kongen og de andre på, at det var ham der hoppede højest. Men han forlader stedet, og tager til krigstjeneste, hvor han blev slået ihjel. Græshoppen satte sig i en grøft, og gentog ”krop skal der til”. Temaet i dette eventyr er, at lave det højeste spring og vinde prinsessen. Jeg vil nu ikke sige, at nogen af disse tre springfyre er forelsket i prinsessen, da det ikke handler om prinsessen til, at starte med. I starten vil disse springfyre fremvise hvem af dem der kan hoppe højest, og derfor invitere de hele verden til, at se på deres spring. Og det er først der kongen siger, at den der laver det højeste spring får prinsessen. Hvorefter Loppen og Græshoppen bliver interesseret i prinsessen, og ligefrem laver det højeste spring. Men Springgaasen som der ikke ligefrem tror, at......

Words: 926 - Pages: 4

Morrir

...dommer. Kvinnene fikk ikke være med å bestemme. Demokratiet ble oppfunnet i Athen. Krigerstaten Sparta Det var ofte krig mellom Sparta og Athen. Når en gutt fylte 7 år, måtte han flytte til militærleiren. Der måtte han bo til han var 30 år, og militærtjenesten fortsatte til han var 60 år. Hele dagene måtte de trene for å bli flink til å krige. Guttene fikk lite mat og klær, slik at de måtte lære seg å stjele. Greske guder Zevs: han var kongen over alle gudene, og bodde i fjellet Olympos. Når han ble sint, kunne han sende lynet av sted som et spyd. Han hadde ansvaret for været. Hera: hun var gift med Zevs. Hun var ekteskapets gudinne. Athene: var gudinne for krig, vitenskap og jordbruk. Hun var Athens beskytter. Afrodite: hun var en kjærlighetsgudinne. Hun var også gudinne for skjønnhet og fruktbarhet. Apollon: han var gud for musikk og dikt. Han kunne også gjøre folk syke og friske. Poseidon: han kunne skape både stormer og jordskjelv, men han kunne også få bølgene tiil å bli rolige. Hades: han var kongen over dødsriket. Han var streng. 1) Les teksten høyt til du får det til uten å lure på noen ord. 2) Svar på disse spørsmålene: Hvor ble demokratiet oppfunnet? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvor lenge måtte guttene være i militæret? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvorfor fikk guttene lite mat og klær? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvor......

Words: 346 - Pages: 2

Hello My Dear

...betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Flere alkymister blev anklaget for hekseri, sort magi, trolddom og indstævnet for inkvisitionen. Det lykkedes for alkymisterne at lægge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab. Så sent som i 1700-tallet udgav Johann Becker et prisværdigt værk om mineralogi, Physica Subterranea – og mente, at han under de rigtige omstændigheder kunne gøre sig selv usynlig. Kong Frederik 3. var selv optaget af alkymi, og greb han til metallerne, som da Sølvgade fik sit navn. Han ejede Kongsberg sølvværk i Norge, og satte sin lid til, at sølvet derfra ved alkymi kunne omdannes til guld.[1] Kongen havde en alkymist ved navn Giuseppe Francesco Borri, der arbejdede i et laboratorium i Rigensgade. Derfor hed Garnisonshospitalet Guldslottet, til soldaterne, der lå der som patienter, fik det omdøbt til Grødslottet.[2] Borri havde været under den abdicerede dronning Kristinas beskyttelse, da han var eftersøgt af inkvisitionen. I Rom skal han være dukket op i haven hos en anden alkymist, markien Massimiliano Palombara, for at samle urter. Han bad også om husly, og om at se markiens laboratorium. Borri bragte så urterne til at koge i en gryde, og lovede at fortælle markien om udfaldet af eksperimentet næste dag. Men da var fuglen fløjet, og alt, der var at se, var en væltet gryde og en stribe purt guld. Man skal imidlertid også......

Words: 625 - Pages: 3

Imperialismen Og Afrika

... Den belgiske konge, Leopold 2. ville have sin hel egen koloni. Og det fik han også. han grundlagde fristaten Congo som sin hel egen koloni. I første omgang, så det ikke ud til at han kunne få de penge ind, han investerede på oprettelsen af Den Demokratiske Republik Congo. Men da man opfandt det oppustelige cykeldæk, blev gummi meget hurtigt nødvendigt. På den måde kunne kongen udnytte sin egen koloni. Gummi var vejen til udviklingen til biler og penge væltede ind i det belgiske skatkammer. Så kongen havde brug for at skaffe gummi fra congoleserne, men hvis congoleserne ikke afleverede en vis mængde gummi blev de udsat for piskning, tortur og henrettelser. Hele samfundet blev ødelagt, og de traditionelle mønstre i samfundet gik i stykker i jagten på gummi. Den brutale kolonisering, sygdomme og tvangsarbejde betød samtidig, at befolkningstallet faldt fra 20 millioner i 1885 til 8,5 millioner i 1911. Hænderne blev hugget af dem, der ikke afleverede den nødvendige mængde gummi, som belgierne ville have. Til sidst gav Leopold efter, og i 1908 blev Congo til en belgisk koloni. Det var ikke længere kongens personlige ejendom, men den belgiske stat, som havde ansvaret for kolonien, som betød, at de værste grusomheder mod befolkningen sluttede.. 2. Hvorfor tror du, at man ændrede navnet på landets hovedstad og fjernede statuen af den belgiske kong Leopold 2., da landet blev selvstændigt. Jeg tror, at hvis man har haft sådan en forfærdelig leder, vil man ikke......

Words: 950 - Pages: 4

Starten På Det Politiske Liv

...ansøgte den danske officer A. F. Tscherning regeringen om tilladelse til at oprette, hvad vi i dag vil kalde en debatklub. Regeringen, som på dette tidspunkt bestod af kongen og hans udvalgte embedsmænd, afslog Tschernings ansøgning. De var klar over, at en sådan klub ville føre til partidannelse. I stedet begyndte Tscherning at invitere til fester, hvor mange afholdt politiske ”festtaler”. Disse fester blev starten på den liberale partidannelse. I 1834 blev avisen Fædrelandet grundlagt. Tre år efter strammede regeringen censuren, og kongen forbød også Tscherings årlige majfest, men talerne fortsatte og blev ved med at fastslå, at ”bonde” og ”borger” måtte stå sammen og få afskaffet fæstevæsen og få udbredt selveje. På trods af censuren voksede avismediet, og det medførte, at festerne blev endnu mere politisk orienterede, og at ønsket om en fri forfatning opstod. I 1846 grundlagde bønder og borgere Bondevennernes selskab, som fra start havde 3000 medlemmer. Selskabet gik sammen om en række krav og mål, som bl.a. var afskaf-felsen af enevælden. Presset mod enevælden var nu stort, og revolutioner omkring i Europa satte yderligere skub processen. I 1848 blev regeringen afskediget, og ved valg blev der dannet en rådgivende forsamling, som skulle udarbejde Danmarks Grundlov, en fjerdedel af forsamlingen blev valgt af kongen, og de resterende 114 blev valgt af folket ved almindelig valgret*. I 1849 underskrev kong Frederik 7 Danmarks første Grundlov. Den kaldes Junigrundloven.......

Words: 311 - Pages: 2

Arbejdsark

...Der er lidt landbrug inde over, hvilket er noget som Danmark er kendt for. Det er malet med nogle varme, lyse og frodige farver. 7 Forklar kort omstændighederne omkring ”Bondecirkulæret” s. 24 kongens situation. - Bondecirkulæret blev udstedet for at forhindre bønder i at holde politiske møder uden den lokale politimesters tilladelse. 8 Hvorfor opstod ”sprogstriden” og hvad var kernen i striden? - Pga. at pøblen var uenig om hvorvidt der skulle tales tysk eller dansk. Den opstod fordi de i kirkerne og skolerne lærte folket dansk, mens at de højtstående talte tysk. 9 Hvordan bruges striden politisk? - I 1842 skrev en tysk avis om Slesvig Holsten forslog at Danmark skulle slutte sig til tyskland. Men så provokerede Ola Lehmann til at holde en meget uforsonlig tale, hvor han klargjorde det politiske mål. Danmark til ejdern. - Bønderne kæmper for at få indført lige sprogrettigheder. 10 Hvorved adskiller nationalliberalisme sig fra liberalisme? - Liberalisme går ud på at man kæmper for en bestemt gruppe mennesker. - Nationalliberalisme går ud på at man kæmper for hele nationen. 11 Kommenter striden både i indhold og form. - De to parter kæmper om at få deres sprog som hovedsprog. Kongen prøver nyttesløst at regulere sprogstriden. 12 Kunne samme strid opstå i dag? - Sandsynligvis ikke, men engelsk som allerede er så udbredt kan måske true det danske sprog i fremtiden/på......

Words: 309 - Pages: 2

Bobo

...omkring 970, fortæller rystet, at kvinder havde ret til skilsmisse. Kvindegrave er lige så rigt udstyrede som mandsgrave, blot består gravgodset af husholdningsgrej og smykker i stedet for mændenes værktøj og våben. Kvinden tog sig af husholdning og børneopdragelse, og hun synes i et vist omfang at have kunnet arve og eje jord. Landbrugets øgede produktivitet gav stødet til oprettelsen af byer. En by i modsætning til en landsby karakteriseres ved et forholdsvis tæt bebygget område, hvis beboere fortrinsvis beskæftigede sig med handel og håndværk, og som havde sine egne retsregler. Byen, hvor fremmede kom og gik, og hvor kostbare varer blev omsat, havde et særligt behov for sikkerhed. Derfor stillede den sig som regel under kongens beskyttelse, og til gengæld blev kongen betalt med diverse afgifter og skatter. De ældste byer er Ribe og Hedeby, som blev grundlagt allerede i 700-tallet. Hedeby i bunden af Slien lidt syd for det moderne Slesvig havde forbindelse med handelspladser langs Østersøens bredder og de russiske floder, hvorfra der bl.a. kom pelsværk og slaver. Nordiske købmænd nåede helt til Byzans og Bagdad, ligesom arabiske købmænd har været i Hedeby. Fund af tusinder af arabiske sølvmønter overalt i Norden især på Gotland bevidner denne trafik. Mod vest gik turen til Rhinegnene, der leverede keramik, og til Frankrig, hvor man hentede vin og våben. I følge samtidige arabiske beretninger var Hedeby en ussel, lille flække, men efter nordisk målestok var den en verdensstad.......

Words: 124666 - Pages: 499

Ebbe Skammelsøn

...Ebbe Skammelsøn 1. Inddel teksten i tre hovedafsnit. Hvor foregår i hvert afsnit? Første hoveddel er fra strofe 1 til 6. Handler om Ebbe præsentation. 6-23 handler om brylluppet og han oplever han bliver forrådt. 23-32 handler om drabet Ebbes hævn. 2.. Karakteriserer Ebbe, Peder, Jomfru Adelus, forældrene. Hvad gør de? Hvorfor? Der gives en kort beskrivelse af personerne. Kun nok så man kan danne sig et billede og en mening om handlingsforløbet. Ebbe: Arbejder for kongen for at få penge og ære som ønsket. Helten eller rettere sagt antihelten er Ebbe Skammelsøn, som er en nordjysk ung mand, af adelig karakter, som er rejst ud af byen, for at arbejde for kongen. Dette betyder at han er nødt til at forlade sin elskede Adelus. Han er tro imod hende, og egentlig en god ung mand. Da han finder ud af, hans bror har giftet sig med Adelus, vækkes det onde i ham, som ingen ende vil tage. Han ender med at slå sin elskede og sin bror ihjel, mens hans sårer sine forældre dybt. Dette sker pga. at Ebbe ikke kan styre sine følelser af at være blevet forrådt. Peder: Modstanderen er Peder, som er Ebbes bror. Imens Ebbe er rejst ud af byen, er Peder derhjemme hvor han forelsker sig i Adelus. Han har sat sig for at vinde hende, og lyver dermed overfor hende. Han forråder og svigter sin bror, som er et karakteristisk træk ved ridderviserne. Ebbe og Peder er hinandens modsætninger, Ebbe er den gode og samvittighedsfulde, som til sidst bliver drevet af galskab. Peder er der imod......

Words: 1049 - Pages: 5

Hygvft

...samfundstype, feudalsamfundet. Ordene feudalisme og feudal kommer af det middelalderlatinske ord feudum, som lån og henviser til at jordejerene(Kongen) lånte jord til folk. Til gengæld for lenet skulle dets modtager fx hjælpe kongen i krig og/eller yde kongen andre tjenester. Samfundets opbygning kan fremstilles: Gud er, som altings skaber, den egentlige ejer og absolutte myndighed i riget. Hans statholdere på jorden er kongen og kirken og deres opgave er at arbejde for at realisere guds planer med verden. Kongen skulle tage sig af alt jordisk konkret, og kirken skulle være kongens vejleder. Økonomien var i Danmark og i resten af Europa hovedsageligt baseret på landbruget. I højmiddelalderen var økonomien i økonomisk opsving. (Ny jord blev taget under plov og nye landsbyer grundlagt) befolkningstallet steg og nåede ca op på 1.million. Over 50 byer skød op overalt i landet. Fra omkrin(senmiddelalder) 1300 var det slut med fremgangen, befolkningstallet faldt og jord og mange gårde lå øde hen. I 1348 blev landet ramt af en ødelæggende pest, (Den sorte død), ca ¼ af befolkningen døde. Det gik også galt politisk i århundredet fra 1240 til 1340 landet næsten gik i opløsning på grund af magtkampe mellem konge, kirke og godsejeradel. 1282 tvang adel og kirken kongen til at underskrive en håndfæstning, der begrænsede kongens magt. Under kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og dronning Margrete I(1387-1412) genvandt kongemagten sin tidligere position.......

Words: 744 - Pages: 3

At Blive Seende

...Jomfruen på tinge I nutiden såvel som i middelalderen har et centralt element i et menneskes liv været, at opretholde sin ære. Dette er ikke altid en dans på roser, da det ikke altid er en selvfølge, at det der bringer individet ære følger dennes vilje. Denne æreskamp har gennem historien forhindret ønsket kærlighed i at blive udlevet og dertil forsaget utallige krige og slægtsstride. Gennem en treleddet hjemmeude-hjemkomposition følger vi i mundtlig overleverede folkevise Jomfruen på tinge, Inge, der på sin færd til Tinget for at få en ægtehusbond møder dette dilemma. Inge rider til tinge med hensigten, at finde en mand: ”Hun er ude ridende, at skue eders mænd” (strofe 4 vers 2), hun skænker kongen sin arv, og kongen lader hende vælge en af sine riddere til ægtemand. Hendes udvalgte ridder ønsker dog ikke at tage Inge til hustru og dermed binde sig til en fremtid som bomand, da han vil være ridder. Jomfruen på tinge er opbygget efter en treleddet hjemmeude-hjemmekomposition, da folkevisen indledes samme sted som den udledes: “ – I grønnen skov –“ strofe 1 vers 2. “ – I grønnen skov –“ strofe 30 vers 2. Som størstedelen af folkeviser benytter Jomfruen på tinge sig af uregelmæssige rim, der oftest består af AA rim: ”Men enten er hendes kjortel for sid(A), og heller hendes kåbe den er for vid(A).” (strofe 5 vers 1-2) Da folkevisen er af mundtlig oprindelse, indgår der formelsprog i denne. Det ses fx i udledningen i form af en omskrivning af den klassiske......

Words: 852 - Pages: 4

KongedøMmet

...Sprogkonflikten 1800-tallet I den første halvdel af 1800-tallet var der en stor problematik med hertugdømmerne, især Slesvig pga. den store sprogstrid, som også Kongen, Christian d. 8. stod ansigt til ansigt med. Problemet var helt konkret, at områderne var splittet mellem DK og Tyskland. Det var i allerhøjeste grad sproget, der spillede en stor rolle. Mens sproget i Holsten hele tiden været tysk, var sproget i Slesvig derimod både tysk og dansk, hvilket skabte en markant betydning i den nationale kamp. I starten af 1800-tallet var Slesvig opdelt i forskellige sprogområder: Mod syd talte man mest tysk, både i byen og på landet. I Nordslesvig talte det økonomiske og politiske borgerskab tysk, mens folkesproget var dansk på landet og hos de lavere sociale lag i byerne. Dette betød ligeledes, at der i nogle områder overvejende blev talt tysk eller dansk, men der var også et overlappende område, hvor en stor del af befolkningen var dobbeltsproget. Sproget havde også forskellige status. Tysk blev regnet for det fine, kulturelle og overklassens sprog, mens dansk blev anset som værende almuesprog, dermed det simple sprog. I stænderforsamlingen talte man kun tysk, men på folket i Nordslesvigs opfordring udstedte Christian d. 8. i 1840 et sprogreskript, hvor han bøjede sig for flertallet, således at alle embedsmænd skulle kunne tale dansk i Nordslesvig. Dette betød, at dansk skulle være et øvrighedssprog, altså at alt det administrative blev ført på dansk i Nordslesvig, hvor......

Words: 449 - Pages: 2

History Notes

...hele mellemøsten Reformation og Renæssance 1500-1650 Stænder samfundet (hvilken klasse man havde) – Hver havde sin opgave fra Gud! Adel: Sværdet, krig, beskyttelse – privilegeret (fx ingen skat) Kongen: sceptret, magten – Gejstligheden: Biblen, prædike guds ord Bonden: Plejlen, producere mad Håndfæstninger (holde en hånd fast) – en slags kontrakt for at blive valgt til konge – Adelen og de gejstlige kunne holde kongen under kontrol Martin Luther – Tysk munk – udfordrede den katolske kirke 1517 – reformationen Trediveårskrigen 1619-1648 – konflikt mellem katolikker og protestanter Videnskab Astronomi - planeter Nikolaus Kopernikus, Keppler, Galilei Giordano Bruno – brændt på bålet for kætteri (gå imod guds ord) Tycho Brahe – berømt astronom – Rager uklar med Christian IV og flytter til Prag – hygget sin næse af i duel, protese af sølv Christian II Blev afsat af adelen ved Det Stockholmske Blodbad 1523 - fængslet på Sønderborg Slot Frederik I – Lutheraner – De adelige venter med at indsætte ny konge Christian III vælges, Slår oprøret brutalt ned Reformationen i Danmark i 1536 – Nu er DK protestantiske Kirkens gods inddrages af kongen – Kirken mister sin grundlæggende magt i samfundet. Adelsvælde – meget magtfuld adel – låner kongen penge, til bl.a. krig. – sidder i rigsrådet – hals og håndret over bønderne, straffe dem Renæssancen i DK – genfødslen Frederik II fra til Christian IV – skabt bygningsværker (Rundetårn,......

Words: 821 - Pages: 4

Dk Modern

...Danmark bliver moderne – ca. 1870-1914 Forfatningskampen mellem Venstre og Højre * 1870-1901: Styrkeprøven mellem Venstre og Højre * Flertal til Venstre i Folketinget. * Massivt flertal til Højre i Landstinget. * Venstre Det forende Venstre * De konservative Højre * 1872: Venstre får flertal i Folketinget, men kongen, som stadig ifølge Grundloven skal udpege regeringen, pegede på Højre. Altså havde Venstre ingen politisk indflydelse til trods for deres flertal. * Venstre fik skabt et flertal mod regeringens finanslov Højre brugte den strategi, at de ”blot” sendte Folketinget hjem, for som der stod i Grundloven, måtte regeringen lave provisoriske love når Folketinget ikke var til sted. * J.B.S. Estrup: Godsejer og anvendte strategien. For ham var kongen den eneste rigtige, til at træffe sådanne beslutninger. Striden om Københavns befæstning skudattentat mod Estrup Halvmilitært korps fra regeringen Riffelforeninger og ÷skat fra Venstre. * 1894: Foreløbig løsning: Venstre accepterede befæstningen hvis Estrup trak sig tilbage. * 1901: Her tabte Højre flertal-”konkurrencen” og måtte aftså regeringsmagten til Venstre, som nu havde 76 af de 114 pladser i Folketinget. * Parlamentarismen indføres da loven om, at en regering ikke må have et flertal mod sig i Folketinget kommer. Industrien i vækst * Omlægningen af landbruget + større eksport betød, at industrialiseringen blev skubbet i gang. * Efterspørgsel efter......

Words: 367 - Pages: 2

Treårskrigen

...begge= nationalliberale Stormagterne: Storbritannien, Rusland, Preussen, Østrig og Frankrig. - I 1814- 15 mødtes stormagterne for at aftale fred efter Napoleonskrigene i Wien. Samtidig ville man undertrykker de nationale og liberale tanker som var opstået i slutningen af 1700- tallet.(det kunne de ikke) - 1 1830- oprør i Frankrig → kongen måtte gå af. Den nye konge skulle skrive under på en fri forfatning som gav borgerne stor magt. - Oprøret inspirerer andre i Europa. - I DK= Frederik den 6 nervøs→ oprettede 4 stænderforsamlinger. Stænderforsamlinger: Råd der kunne give gode råd til kongen. Man skulle være 25 år + velhavende dvs. godsejere som svare til 3 % af befolkningen. Hvor befolkningen fik indflydelse på, hvordan landet skulle styres, men hvis kongen ikke kunne lide ideerne, så blev de heller ikke til noget. Der var fire stænderforsamlinger: en for øerne (Fyn, sjælland, Lolland, Falster, møn mfl. En for Nørrejylland, en for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg og en for Slesvig. Enevælde: kongen havde al magten, dvs. han kunne bestemme lovene, afgøre hvordan landet skulle styres, udnævne embedsmænd + erklære krige mfl. - Kongens ældste søn arvede tronen. - Han skulle være protestant. - Han måtte ikke give dele af riget fx hertugdømmer til brødre og søskende. - Dk fik enevælde i 1660 ved en statskup. Københavnske nationalliberale: - De vil have Holsten og Lauenborg for sig eller med Tyskland. - Slesvig til Danmark - Fri forfatning - Talsmand:......

Words: 978 - Pages: 4

Hello

...1650 – 1750 * Standsning af renæssances økonomiske svingninger, tiden præget af økonomisk stagnation * stadig væk statisk landbrugssamfund. * 80% fæstebønder. * Jorden ejedes af kongen, adel og i katolske lande også af gejstlige. * Holland & England, anderledes, økonomisk udvikling, førte frem til industriel revolution, aldrig endevælde. (grund: kæmpe velhavende købmandsklasse) Fransk enevælde. * Frankrig, næst største land, splittet i mange provinser, sprog, retsregler, kristne religioner. * første minister, kardinal Richelieu, styrke centralmagten, valgt af Ludvig 13. * Ludvig 14.(solkongen) overtog i en ung alder den politiske ledelse efter sin fars død. * Den endevældige konge, vedtog love, udskrev skatter, afsagde domme og første krig, uden samtykke med nogen. * Regerings mål, forstærke statsmagten(kongen). * Frankrig blev styret fra hovedstaden paris med hård hånd, og retning af moderne enhedsstat(datidens hjælpemidler var ikke så udviklede, så det var svært at have enevælde) * Kongen valgte embedsmænd, som skulle overvåge lokaladministrationen adelen fik ikke lov at lave befæstede gårde, og selvtægt var forbudt, samt kamp mellem adelige gårde. * Statslønnede embedmænd sørgede for at der komme skattekroner til kongen, adel havde før hen sørget for at mange af pengene kom i egen lomme. * Gejstelige skulle ikke betale skat, men derimod give “frivillige gaver” * Ludvig 14. finansminister søgte at fremme......

Words: 950 - Pages: 4